Viser opslag med etiketten kaffe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kaffe. Vis alle opslag

lørdag den 9. april 2011

Macaron og 44 pelikaner

Igår havde CP og jeg bestemt os for at teste de efterhånden kendte franske macarons....Vejen dertil var ikke nem.....vi havde jo begivet os ud netop den dag hvor pelikanerne holder store blæsevejrs fest....Hold da helt op!! Aldrig før er jeg da blevet væltet af cyklen pga blæsevejr!...

Vi nåede frem til Degas, som ganske rigtig er skjult bag et stillads. Vi fik efter megen funderen udvalgt os nogle forskellige macarons og lidt lækker café latte og sætter os så og kigger ud på blæsevejret. Folk flyver afsted, én falder med en guitar, nogle holder på hat og briller...

Pludselig ser vi alle i bygningen overfor vores stå og pege over på os!! Ja, altså ikke os os, men det stillads lige ude foran som gyngede faretruende. Kort tid efter kom der heldigvis nogle kompetente stilladsmænd og fiksede det der skulle fikses....og vi turde atter begive os ud til alle pelikanerne og flyve hjemad.

Nåja....vi prøvede caramel med seasalt, chokolade, hindbær og pistacie...og de smagte meget fint og delikat, men jeg tror bare vi er mere til rigtige kager og cupcakes ;-)

søndag den 14. november 2010

Jeg er SÅ nem

Forleden fik mig og et par veninder uventet bragt en kop latte hver. Jeg er ikke den store kaffedrikker, men hvis det endelig skal være, ja så skal det altså også være en lækker kop med masser af mælk i.

Da jeg åbner låget...ja for der skal jo så også sukker i....møder dette syn mig. Det er sikkert supernemt og noget de gør all the time, men jeg bliver alligevel sådan lidt.."ååhhrr"...

Måske det bare er mig...?