torsdag den 7. juli 2011

En dag på mit nye job

Jeg beklager det laaaange fravær!!
Nyt job og dejlig ny kæreste....you do the math ;-)

Men her er lige et lille indblik i hvad jeg kunne finde på at lave en dag på mit nye job.
Forestil jer mig med kamera om halsen, noget med en Rådhusplads og noget med at hænge ud af sådan en bil der følger cykelrytterne i et cykelløb, en overborgmester der byder på rådhuspandekager.......vi taler optakt til VM i cykling i Danmark til september....jep, det var en god dag på jobbet!!



Sådan en bil hang jeg ud af! Rimelig VIP! ;-)

VM cykelrytterne

Overborgmester Frank Jensen i fuld fart

Oh yeah, de smagte godt!

Udkig over Rådhuspladsen

tirsdag den 7. juni 2011

Distortion kiggede forbi

Eftermiddag ca kl. 16

I fredags kiggede Distortion forbi Vesterbro. Det er fedt at kunne se så meget liv i gaden oppe fra sit vindue. Den efterfølgende mængde af affald og den fæle stank af tis kunne man dog godt havde været foruden...

Aften kl 22
Næste morgen

Næste dag

onsdag den 25. maj 2011

"Hej mor....far er lige lidt optaget lige nu!"


































Idet han drejede om hjørnet vidste jeg at jeg måtte have et billede af en far med jogger. Først efter jeg har taget billedet indser jeg at barnet sidder og taler i mobil....måske med mor?

En maraton er 42,195 km....det er altså lidt af en præstation! Der er uendeligt mange stilarter og mange typer, men fælles for alle er at de gør en kæmpe indsats.....måske lige med undtagelse af lillemanden her...... og dog!

En mindre research viste at farmand her løb i mål på 03:24:41 .....det er en totalt iorden tid....MEN ikke nok med det, så stopper han op nogle meter før målstregen, hjælper sønnike ud at joggeren og så løber de minsandten i mål sammen.....det er næsten til at knibe en lille tåre over, synes I ikke??

torsdag den 14. april 2011

Effects of Kissing

  1. Long kisses are beneficial to our circulatory system. When kissing, our pulse rate is quickening up to 110 beats per minute. This is a great training for our cardiovascular system.
  2. After kissing, the lungs work harder, resulting in 60 inhales per minute compared to regular 20 inhales. Such “ventilation” is a good preventive measure against lung diseases.
  3. Some dentists believe that kissing is a preventive measure against dental caries. Indeed, kissing stimulates the flow of saliva that eliminates acid coat on the teeth.
  4. Kisses that last more than three minutes help us fight stress and its effects. Long kisses trigger the chain of biochemical reactions, which destroys stress hormones.
  5. Those who kiss their partner goodbye each morning live five years longer than those who don’t.
  6. Kissing is great for self-esteem. It makes you feel appreciated and helps your state of mind.
  7. Kissing burns calories, 2-3 calories a minute and can double your metabolic rate. Research claims that three passionate kisses a day (at least lasting 20 seconds each) will cause you to loose an entire extra pound.
  8. Kissing is a known stress-reliever. Passionate kissing relieves tension, reduces negative energy and produces a sense of well being, lowering your cortisol ‘stress’ hormone.
  9. Kissing uses 30 facial muscles and it helps keep the facial muscles tight, preventing baggy cheeks! The tension in the muscles caused by a passionate kiss helps smooth the skin and increases the circulation.
  10. Kissing is good for the heart, as it creates an adrenaline which causes your heart to pump more blood around your body. Frequent kissing has scientifically been proven to stabilize cardiovascular activity, decrease blood pressure and cholesterol.
  11. Those who kiss quite frequently are less likely to suffer from stomach, bladder and blood infections.
  12. During a kiss, natural antibiotics are secreted in the saliva. Also, the saliva contains a type of anesthetic that helps relieve pain.
  13. Kissing reduces anxiety and stops the ‘noise’ in your mind. It increases the levels of oxytocin, an extremely calming hormone that produces a feeling of peace.


    Jamen, så må man da hellere komme igang...!?

lørdag den 9. april 2011

Macaron og 44 pelikaner

Igår havde CP og jeg bestemt os for at teste de efterhånden kendte franske macarons....Vejen dertil var ikke nem.....vi havde jo begivet os ud netop den dag hvor pelikanerne holder store blæsevejrs fest....Hold da helt op!! Aldrig før er jeg da blevet væltet af cyklen pga blæsevejr!...

Vi nåede frem til Degas, som ganske rigtig er skjult bag et stillads. Vi fik efter megen funderen udvalgt os nogle forskellige macarons og lidt lækker café latte og sætter os så og kigger ud på blæsevejret. Folk flyver afsted, én falder med en guitar, nogle holder på hat og briller...

Pludselig ser vi alle i bygningen overfor vores stå og pege over på os!! Ja, altså ikke os os, men det stillads lige ude foran som gyngede faretruende. Kort tid efter kom der heldigvis nogle kompetente stilladsmænd og fiksede det der skulle fikses....og vi turde atter begive os ud til alle pelikanerne og flyve hjemad.

Nåja....vi prøvede caramel med seasalt, chokolade, hindbær og pistacie...og de smagte meget fint og delikat, men jeg tror bare vi er mere til rigtige kager og cupcakes ;-)

tirsdag den 29. marts 2011

Din hund - din lort!

I evigheder har vi nu haft fornøjelsen af at blive mødt af en frisklagt hundehømhøm lige uden for vores opgang...Det varierer ca med 20 meter hvor den ligger, samme farve, samme konsistens. Desværre ved man at når man så kommer hjem om eftermiddagen, så fylder den 10 gange så meget fordi folk med barnevogne og andre uopmærksomme sjæle har jokket i den i alle retninger.

ØV!!! Der er sååååå klamt!!!!

Jo, vi har såmænd holdt øje, for intet ville være mere frydefuldt end at kunne skælde den hundeejer hæder og ære fra....men guderne må vide hvornår den hund bliver luftet - det må være meget tidligt!

Idag passerede jeg denne gravsten på Enghavevej og måtte grine befriende og tage et billede. For dét synes jeg er god hundelortehumor.....fra nogen som sikkert føler sig lige så magtesløse som os.

mandag den 28. marts 2011

1000 meter

Så langt er der fra min hoveddør til disse arkitektoniske perler. Jeg er næsten flov over at jeg ikke har fotograferet dem før. Men idag var himlen, skyerne og solen mine bedste venner og vi legede en fin lille leg.

Billederne kan ses større her.




A walk on the wild side

Der er noget forfriskende over en gåtur (og her tænker jeg ikke på den meget friske vind) men når man går et helt nyt og ukendt sted. Igår gik Cirkusprinsessen og jeg en lang tur ude på Vestamager, vistnok kaldet Kalvebod Fælled. Utroligt fladt landskab, hvor man i horizonten kan se Københavns forskellige tårne og høje huse.

Vi fik set heste, kronhjorte, gæs, ænder og en enkelt fasan..... Men bedst af alt så var der disse fine forårsbebudere i form af fine knopper på træerne....Og de må da vide hvad de har gang i....mon ikke?

PS. Tester lige collagefunktionen på Picnik. Hvad synes du?

fredag den 25. marts 2011

Farveboost!

Som sikkert så mange andre er jeg SÅ sulten på farver. Efter en laaang grå og kold vinter trænger øjnene altså bare til farver. Den sprøde lysegrønne farve når træerne springer ud må vi vente på lidt endnu, men så kan man da hjælpe naturen lidt på vej på denne måde.

Jeg er desværre ikke så heldig at være ejer af en altan, men hvis du er, så ville jeg kridte skoene og købe et par af disse kulørte altankasser i en fart. De fåes i forskellige farver og kan købes her.

onsdag den 23. marts 2011

Oh baby love!

Jeg har været en slatten blogger....I know....

Nu prøver jeg så at kompensere ved at blødgøre jeres hjerter med noget af det jeg har brugt min tid på.

Jeg fotograferede den fineste gravide mave for noget tid tilbage...billedet kan ses her. Nu er der imidlertid kommet den skønneste lille babydreng ud og ham har jeg så også taget et billede af. Jeg havde set nogle fine billeder på nettet og tænkte at jeg da ville prøve noget i den dur. Babyerne så ud som om de sov i timevis og kunne modelleres til hvadsomhelst....puuuhaaaa....det var så ikke rigtig tilfældet her. ;-)

Men efter noget tid og et par bleskift senere fik vi dette resultat. Hvad synes du?

tirsdag den 8. marts 2011

Pandekager, kampdag og svenske semlor

Kvindernes kampdag blev kun noget med den der Kussumat hvor man kunne få fotograferet sin....you know what eller selv tage et mobilbillede og sms'e det ind til 1919+kusse! Helt ærligt....kald mig kedelig, kald mig snerpet....men der tabte de sgu mig. Så var det heldigvis også Store Pandekagedag og det kunne jeg nemmere forholde mig til, så der blev lige lavet en portion pandekager.

Men pludselig begynder der at komme updates på facebook fra mine svenske venner (ja, jeg har boet 5 år i Sverige da jeg var barn) De har allesammen guffet SEMLOR i sig.....Min yndlings-svenske-sentimentalitets-minde-kage....
















...sådan en ville jeg da hellere have haft! Nu har jeg noteret mig dagen for næste år, der falder den på den 21. februar...så må jeg bage nogle selv!

Opskriften, den er her, venligst lånt af Carl Kleiner

fredag den 4. marts 2011

Awafforenfisk?!?


Idag skulle jeg for første gang ned at handle i vores Netto, som har været lukket pga ombygning i en lille evighed... Nøøøj hvor var det nice! Masser af plads, lange og BREDE gange og fyldt godt op på alle hylder.

Jeg ved det kan være ganske normalt i provinsen, men her på Vesterbro har vi exelleret i små butikker, totalt pakket sammen og nærmest tomme hylder.

Som noget nyt koster de fleste varer så hele beløb, altså ikke længere 11.95, men 12 kroner. Ja, det tjener Netto så en smule på til deres nye husleje, men ærlig talt så synes jeg faktisk det er lidt befriende med et rundt tal.

Jeg havner selvfølgelig i kassen med 'Ny på job' og bliver nærmest rørt og forfærdet på én og samme gang da hun holder en grøntsag op og spørger mig: "Ved du hvad det her er for en?"

Ja, sagde jeg og følte mig som en oldsag, det er en avocado!

onsdag den 2. marts 2011

Cheesy message...

Måske lidt spirende forårskuller....men kan du se hvad min ostemad sagde til mig imorges? ;-)

tirsdag den 1. marts 2011

Weeeeee....jeg har vundet!!!

Nålen i en høstak....ja, det var så mig denne gang!
Jeg har nemlig vundet Acqua di Gioia over hos denne dejlige dame, så nu skal jeg til at dufte af frisk silke!

fredag den 25. februar 2011

Kærlighed uden alder

Idag havde jeg æren af at fotografere et par gamle kollegaer som skulle giftes. Bruden er 51 og gommen 63 og de havde nu endelig besluttet sig for at blive ægtefolk. Det er dejligt at se at man kan finde lykken i den alder og nyde hinanden og livet, når børnene er fløjet fra reden.

De var så glade og så bare så dejlige ud....så jeg blev helt varm indeni.
Gommen mente ikke ryggen kunne klare det og bruden ville gerne have ham med på bryllupsrejsen til Thailand uden rygproblemer ;-)

onsdag den 23. februar 2011

Børnelogik ;-)

Idag inviterede vi lige min onkel på aftensmad. Vi havde lavet en kæmpe omgang lasagne og siden han er blevet alene, inviterer vi ham til mad med jævne mellemrum. Min datter fik besked på at dække bord, mens jeg lige lavede en gulerodssalat. Da jeg kommer ind til bordet mødes jeg af dette syn....omvendt bestik og sirligt arrangerede bordkort/køkkenrulleservietter. Der var én med min onkels navn, én med mit navn og ja...så var der denne her :-D

tirsdag den 22. februar 2011

Hvor "rå" er du?

Igår besøgte jeg den nyligt åbnede Rawfornia. Jeg må skynde mig at sige at hele Raw food konceptet indtil for nylig er relativt nyt og ukendt land for mig. Men rigtig mange ting ved det tiltaler mig.

Rawfornia er et lille hyggeligt sted på Gl. Kongevej 173 og ejerne Christina og Roberto er søde og imødekommende og giver sig tid til at forklare hvad der er i de forskellige ting. Jeg fik smagt en sandwich med krydderurtepaté og pastinakris med broccoli. Jeg var virkelig overrasket over hvor velsmagende det var!!! Masser af forskellige smagsindtryk, friskt og pivsundt!

Se billederne og kig forbi en dag, hvor du også vil prøve at være lidt "rå" ;-)


Sandwich med krydderurtepaté

Glutenfri cookies med rå øko chokolade


Choko/Mynte kugler og Lakridskugler

"Kål er cool!"


Pastinak-ris og broccoli med miso sauce

Raw cupcakes med jordbær og spirulina

Roberto og Christina i Rawfornia

torsdag den 3. februar 2011

"En smoothie kan gå i tusind bitar"

Pizzoz!!

Havde lige lavet verdens bedste smoothie, med den sidste banan og i favoritglasset, da jeg spotter ham her ovre på væggen!


Jeg er en storbys-kinda-girl, så jeg sender karma en tanke, men beslutter at jeg altså ikke har lyst til at have ham boende......meget dum beslutning, skal det vise sig, for idét jeg rejser mig, sker dette her:



Og når gulvet ser sådan her ud, tja så ved I alle hvilket et arbejde der ligger bagefter.....pizzoz!

onsdag den 2. februar 2011

Mr. Philips is in da house!

Vi har fået en mand i huset og han er typen der kan presse den sidste dråbe ud af hvadsomhelst. Han hedder Philips, men vi kalder ham bare Philip!

Stærkt inspireret af denne blogger og og et tilfældigt link jeg fandt om Juicemaster, har vi nu erhvervet os en saftpresser. Jeg har nemlig erfaret at min datter ikke så gerne spiser frugt og grønt som naturen har skabt dem, men elsker dem i smoothie-form. Så nu udvider vi repetoiret og får en masse sunde grøntsager indenbords i sugerørsform. Sandt at sige har jeg sikkert også selv rigtig godt af det ;-)

Dette er første forsøg....I know, farven er ikke just appetitlig, men det må jeg arbejde lidt på. Kunne ikke helt gennemskue hvordan æble, agurk, spinat og gulerødder ville se ud....selvom det jo er lysende klart nu hvor jeg skriver det...!

Anyways, det smager pivsundt og jeg satser på at jeg får et ordentligt energikick af det her!

Skulle du også være blevet lun på tanken, så har jeg købt den her, da selvsamme forretning i Fields tog 1299 for den....og så fik jeg den tilmed leveret ved døren.

søndag den 30. januar 2011

Skøn søndag!

En hurtig beslutning og en spontan tur ud til Kongelunden...og naturen belønnede mig, Cirkusprinsessen og Agent Angelo på denne måde:

lørdag den 29. januar 2011

Mig og H.C. Andersen undres...

Nu har jeg i en måned cyklet forbi Industiens Hus ved Københavns Rådhusplads. Der bliver bores, hugget, banket, højtryksspulet og en masse andre ting jeg ikke kender de tekniske ord for.

Jeg har undret mig hver dag.....Var det virkelig SÅ skidt at det skulle helt ind til skelettet for at blive genopbygget?

Det har jeg nu undersøgt, i tilfælde af at du også har undret dig. "Huset bliver udvidet fra 24.000 m2 til 40.000 m2, og det gør vi ved at forhøje bygningen og sætte flere etager på. Desuden bliver facaden rykket tættere på Rådhuspladsen"...aha!

Jeg har også haft lyst til at fotografere det hver dag. Men B-mennesket har forsinket mig og den bidende frost har overbevist mig om hvor fjollet det ville være at tage handskerne af i bare 2 minutter.

I fredags havde jeg sidste dag på praktikpladsen. Samtidig var min datter hos sin far, så jeg trillede langsomt hjemad og eksperimenterede med handskefotografering....nogle gange også cyklende!

fredag den 28. januar 2011

Nu med røg!!!!

Her gik man rundt og troede at teenageårene stadig lå et godt stykke forude, Min datter er 10 år og er selvfølgelig allerede ved at øve sig på at være en pre-teen. Forleden fik jeg dog en mavepuster af rang, da jeg blev passet op af en anden mor, som kunne fortælle mig at min lille nullergøj altså havde røget cigaretter ovre i parken, sammen med nogle andre piger fra klubben. Jeg havde mest af alt lyst til at brøle "Er du fuldstændig sindsyyyyg" ud over hele DGI-byens fodboldhal, men bed det pænt i mig og prøvede at tænke det igennem...som en voksen (der også har været ung for ca en million år siden).

Jeg kunne simpelthen ikke vente til vi kom hjem, så vi tog snakken i bilen. Jeg overraskede mig selv ved at være forbavsende rolig og velovervejet (måske er jeg så blevet voksen alligevel). Hun fortrød bittert at hun overhovedet havde prøvet det og jeg kunne hurtigt fornemme at det drejede sig om accept fra en speciel gruppe piger.

Jeg forklarede hende vigtigheden af at turde stå ved sin egen person og det man har og ikke har lyst til. Også om kvaliteten af venner, hvis ikke de gider en fordi man ikke gider ryge. Passende nok kunne jeg bruge min venindes og mit venskab som eksempel. Tænk hvis ikke hun gad se mig, bare fordi jeg ikke røg.....lyder helt absurd, ikke?!

Jeg er glad for at jeg ikke brølede...vi er kommet lidt tættere på hinanden, (hun hjælper pludselig med en masse ting i huset) og jeg stoler på at hun godt tør komme til mig med sandheden en anden gang.

For udover at huske hvad man selv gjorde da man var barn, så husker man også hvad ens forældre gjorde.....deraf trangen til brølet

torsdag den 27. januar 2011

Årets koldeste morgen!

Hold da kælderdøren lukket det er koldt! Årets koldeste morgen bed mig i hagen og på kinderne imorges da jeg cyklede ind til byen.

Man skulle lige passe lidt på islag på cykelstierne og minsandten om ikke både min ringklokke og håndbremse var frosset helt fast.....opdagede jeg i 11.time, da en turist vadede lige ud på cykelstien og stoppede!!!

Et lidt for højt "Haaaallllåååå" og en fodbremse afværgede ulykken og turisten har vel lært sin første lektie i Københavns trafik.....Hvad laver turisterne også her i den kulde??

Nå, men en kollega havde fødselsdag, så solen skinnede jo flot og vi fik lækker Christianshavnerkage fra Lagkagehuset....mums, en sikker vinder!

mandag den 24. januar 2011

Mørke morgener med snooze på

De mørke morgener er altså ikke lige mig. Sol og blå himmel føder mit A-menneske og min energi generelt. Mørke, disede, overskyede dage gør det modsatte...

Jeg har tæppebanket min snoozeknap i flere uger. Har tilmed haft en ekstra snooze via mobilen, for at være heeelt sikker på at jeg kom op.....Resultatet har mildest talt være ringe. Helt træt, puppeagtig og uoplagt er jeg kravlet ud af sengen.

Igår glemte jeg åbenbart at sætte begge ure....resultat: Både mig og min datter vågnede præcis dér hvor jeg plejer at tvinge mig op. Bonus: Vi sov de 45 min hvor snoozen ellers har arbejdet på højtryk.

I morges havde jeg så med vilje sat uret til den tid og så vågnede vi 5 min før....Hurra for det indre ur!

Men jeg vil nu gerne bestille sol og blå himmel alligevel, selvom morgenens rimfrost var fin... ;-)

Er du A- eller B-menneske?