torsdag den 30. december 2010

Godt Nytår derude!!

2010 er SO last year, så kom bare an med 2011. Du skal være året der byder mig et jernhelbred, masser af kærlighed, et fantastisk job...altsammen strøet med lidt overraskelser og masser af lykkelige stunder!

Filippinere i sne og høje hæle

Idag skulle jeg fotografere et bryllup. Ikke optimalt med dårligt lys, kulde og sne. Selv havde jeg vinterstøvler, dynejakke og handsker på. Men skal der være bryllup, så lader disse smukke piger åbenbart sne og kulde være sne og kulde....

onsdag den 29. december 2010

Kælketuuuur!

Jeg trængte virkelig til at vikle min krop ud af sofaen og sprang til da tilbudet om en gåtur bød sig. Den blev derefter tilsat et par kælke, så kl 9.45 i formiddags stod vi klar på toppen af bakken i Søndermarken. Man bliver altså lidt barnebegejstret af sådan et par kælketure - det kan jeg varmt anbefale!

Vi tog også lige en tur rundt i Søndermarken, hvor sneen ligger så flot og ikke mindst hvid ;-)






lørdag den 25. december 2010

Juhuuu, jeg har vundet!

Første gang jeg vinder noget i blogland....se mere her!

Hm....interessant gave.....hvad kan det mon føre til?

Snedriver på Vesterbro

Det er ikke hvert år man kan prale af hvid jul. Det er faktisk yderst sjældent man kan sne snedriver inde i den fjernvarmeopvarmede hovedstad. Men lige nu ligger det utroligt meget sne og noget af det er fyget så meget at det faktisk er blevet til en lille snedrive....lige nede i vores gård!


tirsdag den 21. december 2010

Stop!! Kan ikke holde jul uden min datter!

Min datter har været på hyggelig land weekend med sin far i England. Det lød alt sammen som en god idé indtil vejrguderne kastede 100 tons sne ind i billedet. Lige nu sidder de i Gatwick lufthavn og håber på at komme hjem uden at skulle sove i lufthavnen.... Men de er allerede over 2 timer forsinkede!

Så hvis vejrguderne lige ville være så venlige at holde en passende pause, så jeg kan få mit elskede barn hjem, så kan vi for min skyld godt lege hvid jul bagefter...

fredag den 17. december 2010

Det begynder at ligne jul...

Idag fik jeg så købt mine sidste julegaver, til tonerne af denne fine melodi...


Den sidste gave havde givet mig lidt hovedbrud. En gave til min datter fra min kusines familie. Vi var blevet enige om selv at købe deres gaver og det betød jo at jeg skulle finde på endnu en gave til min datter. Jeg havde jo sendt ønsker ud, og jeg ville jo ikke købe noget nogen andre måske havde købt... men lige pludselig så var den der. En mobiltaske til hendes nye mobil og et gavekort til Itunes, så hun kan downloade lidt musik til den....puha!

Har du styr på alle gaverne?

OMG....ramt af vanvittig ordensvirus!

Begyndte det med at jeg købte mig en ekstern harddisk på 2 TB? Eller begyndte det med at jeg fik åbnet en kasse i reolen? Eller begyndte det med at min datter ville se et billede fra hun blev født?

Det begyndte nok for 10 år siden med at jeg pga kæmpe ambitioner aldrig fik taget mig sammen til at få smidt vores billeder i album med det samme. Jeg skulle jo absolut fremkalde i alle mulige størrelse og lime forskellige minder med ind i albummet og skriver fantastiske tekster med sirlig håndskrift.....!

Note to self (and other mothers) Drop ambitionerne, få dem i album med det samme!!!!!

For her sidder jeg så (pinligt nok at skulle indrømme) med en datter på 10 år og kigger en lille milliard billeder igennem, både printede og digitale....De digitale (på CD) er oftest gemt med forkert dato fra fotoforretningens side (01/01/2001 - tak for den "hjælp"!) så nu kører de små grå på højtryk for at kunne gennemskue hvor gammel prinsessen er på de forskellige billeder.

Hvis du har et barn på 2 eller 3 år, forstår du selvfølgelig overhovedet ikke hvordan jeg kan være i tvivl, men her 10 år efter og ca 28.000 billeder senere kniber det sgu i ny og næ.

Ambitionen nu er at få kronologisk styr på de digitale på computeren og få lagt dem på harddisken OG få alle papirudgaverne smidt i albums - vel og mærke den helt almindelige slags med lommer og et par linier til tekst! Great timing, ikk - her op til jul?! Well, prinsessen er i England i 5 dage, så med lidt held har jeg en barndom jeg kan vise hende når hun kommer hjem!


torsdag den 16. december 2010

DIY del 2

Her er så resultatet af vores DIY!

Til/fra kort som man kan hænge på juletræet bagefter. Altså de skulle godt nok tørre længe, men nu er de klar og er kommet på deres respektive gaver. Vi må bare håbe at jeg kunne huske hvem der skulle have hvad ;-)


lørdag den 11. december 2010

DIY...bliver sgu' så krea af at blogge ;-)

Da jeg var på julemarked med Cirkusprinsessen, så jeg de sødeste juletræsophæng. Efter lidt søgen rundt på nettet fandt jeg frem til at de nok var lavet af selvtørrende ler, som jeg aldrig har hørt om før. Så fik jeg idéen med at lave små til/fra kort til julegaverne på denne måde.... Well, ingen har sagt at man kommer sovende til sine kreative indslag. Fandt leret og snøre i Panduro i City 2, måtte op på cyklen og til en anden Panduro ved Nørreport, for at finde små bogstavsstempler. Fandt vores småkageformene frem, blot for at konstatere at man ikke skulle have et særligt langt navn, før det blev umuligt.....men det lykkedes dog til sidst.

Lige nu ligger de og lufttører (i en lille evighed), så skal der et fint rødt snøre i hver, så sætter vi dem på de respektive gaver og tadaaaaa så kan man endda hænge dem på juletræet bagefter!! Det er da smart, ikk?!

PS. Der står ikke fra nogen...både pga pladsmangel og fordi det også er pænere med modtagerens navn, hvis den skal hænge på juletræet.


tirsdag den 7. december 2010

Fra børn og fulde....

skal man høre sandheden ;-)

Idag har min datter haft en ny veninde på besøg. Mens jeg står i køkkenet og laver mad, kommer veninden ud og spørger om det virkelig er mig der har lavet det billede af min datter, der hænger inde på væggen. Ja, det har jeg, bekræfter jeg og tænker at der ligger noget mere bag spørgsmålet. Men hun siger bare: "Orv, det er bare vildt flot!"

Så blev jeg sgu lidt blød om hjertet...

Her er billedet vi talte om:

Et farveboost i det vintergrå

Sjap sjap...brun sne og overskyet himmel...suuuk!

Fortvivl ikke, kære bloggere for der findes et lille himmerige, hvor du får en farveboost sprøjtet lige ind i øjenhøjde. Girlie Hurly er min yndlingsbutik og ligger i Istedgade 99 på Vesterbro.




mandag den 6. december 2010

Indre contra Ydre

Nogle mennesker brillierer med en tiltrækkende ydre. Ikke alle har et lige tiltrækkende indre. Nogle prøver på at kamouflere deres dårlige egenskaber med et ordentligt lag glasur. Jeg er faldet for glasuren. Men det er slut nu. Jeg vil kun bruge min tid og energi på genuine mennesker, som man ved hvor man har. Som man kan stole på og holde af og som giver igen af åbent hjerte.

Jep, det er planen!

Granatæblet er ikke så pænt udefra, men ser fantastisk ud indeni....men smager så lidt surt....hm, hvilken kategori skal sådan en slags mon i.....?

tirsdag den 30. november 2010

Julebørn

Nåjo...fik jo lige taget årets julebillede af datter og datters lillesøster (imponerende hvad man kan med snotnæse og migræne). Der er vist ingen tvivl om hvem der er gavtyven hér, vel?! ;-)

Genopstået...

Jeg er mildest talt ikke stolt af mit helbred for tiden. Jeg var lige kommet mig over mavesituation, havde fuldt julehyggeprogram i weekenden og BANG så lå jeg der igen. Denne gang med snotnæse, hoste og migræne...for lissom at understrege elendigheden 100%. Jeg har stort set ligget i fosterstilling siden søndag aften og er nu endelig på vej op i lodretstående igen.

Billederne er fra lørdagens årlige juledekorations-hygge-dag hos min moster. Hun overraskede med hjemmelavede æbleskiver, mens sneen dalede ned og lagde sig som en smukt tæppe i hele hendes have. Desværre lagde det sig også på hendes vej, som ingen havde ryddet, så min kusines bil (på sommerdæk) sad ubehjælpsomt fast. Så aftenen sluttede med en masse graven, skubben, given ordrer, læggen grus under dæk inden jeg endelig kunne komme hjem under dynen med min dryppende vandhane af en næse. Så derfor er der ikke noget billede af den færdige dekoration, ej heller vores nystartede tradition, som stadig ligger usamlet på køkkenbordet.......suk




fredag den 26. november 2010

Projekt Ny Tradition

Idag skal min datter og jeg lave noget vi aldrig har prøvet før. Vi glæder os og er blevet enige om at hvis resultatet bliver godt og vi synes det er sjovt, så skal dette være vores nye juletradition. Her ses alle de ting vi skal bruge....Der mangler dog en vigtig ingrediens. Kan du gætte hvad det er og hvad vi skal lave? ;-)

onsdag den 24. november 2010

Op og stå...med sne på

Jeg har været helt mat i koderne, maveonde, svimmel, madlede.... men idag kom jeg ud af dynen og lige ud i sneen. Jeg elsker faktisk når sneen er helt ny, knitrende og fin.....ca ligeså meget som jeg hader når den er sort og sjappet. Det sidste er det vi ser mest af herinde i byen, men idag var der faktisk en masse hvid sne, som havde besluttet sig for at blive liggende i hovedstaden.

torsdag den 18. november 2010

Krøller eller ej

Jeg har lææææænge været træt af mit hår, som hverken var fugl eller fisk. Jeg har næsten altid haft langt hår med naturligt krøl (og tilhørende krus) og nej, det er ikke altid dejligt. På virkelig dårlige dage kan det ligne noget Diana Ross har slæbt ind og det er vel ok hvis man også har en lang pallietkjole på, men det har jeg altså sjældent.

Idag gik jeg så til frisøren og blev klippet uden at sige det til nogen. Ingen har set det endnu...so here it is... Jo jo, krøllerne er tilbage efter første hårvask, men den tid den sorg ;-)

onsdag den 17. november 2010

And the winnner iiiiiis.....

Først og fremmest et stort tak for alle jeres tilmeldinger og rosende ord. Det varmer helt så linsen dugger.
Dernæst vil jer gerne have lov til at sige....ahr, come on - find en vinder!!

Ok, en lille indre trommehvirvel....trrrrrrrrrrrrruum...

And the winner is:



Gittepigen - som har vundet en halv times fotografering og 5 efterbehandlede billeder til download.

Gittepigen, kontakt mig via hjemmesiden ursulabach.dk, så finder vi en tid hvor vi kan få taget nogle gode billeder.

Til alle jer andre der har været så søde at deltage, I skal selvfølgelig være så hjerteligt velkomne til at kontakte mig vedr. fotografering alligevel. Og husk at melde jer på som fast læser, det kunne jo være der kom flere give-aways ;-)

Ha' en skøn dag, kære bloggere!

tirsdag den 16. november 2010

Cupcakes i Kbh. K

Idag tog jeg til Kbh. K/City med Cirkusprinsessen. I virkeligheden bor jeg jo lige her på Vesterbro, men det er SÅ sjældent jeg kommer helt ind til centrum.....og ja jeg ved det lyder tosset for jer der bor ude i provinserne. Men ikke desto mindre er Vesterbro blevet min lille "landsby".

Anyways, vi havde en plan....vi skulle langt om længe besøge Agnes Cupcakes, som jeg nævnte i et indlæg for læææænge siden. Som sagt så gjort. Undertegnede havde store problemer med at vælge mellem alle de fantastiske varianter, men endte dog med en blåbær, selvom jeg havde tænkt Lemon Meringe hjemmefra. Vi supplerede med et par latte og kiggede på den jævne strøm af alskens slags mennesker, der slog vejen forbi.

Jeg bliver nok nødt til at tage derind en eller anden mandag kan jeg se på skemaet. Der er nemlig både min og min datters favoritter på menuen, nemlig kokos og lakrids.

Tag en tur forbi, når du er i Kbh. K ;-)

Gennemført koncept, fra produkt til indpakning

Lemon Meringe
Den spraglede er børnevarianten "kids"




Agnes Cupcakes ligger i Sværtegade

Sidste chance for give-away!!

Sidste chance kære bloggere....præmien udtrækkes imorgen!!

Og har du ikke linket til konkurrencen endnu...så er det vist på høje tid ;-)

Se mere om vilkår i tidligere indlæg

Hasta manana!

mandag den 15. november 2010

Tivoliiiiiiii!!!!!

Endelig kom vi i Tivoli! Grundet en brækket ankel i hele sommerferien, skyldte jeg min datter en Tivoli-tur. Idag holdt skolen lukket, så vi drog afsted og håbede på et fredeligt Tivoli.

Jeg er desværre blevet så "gammel" at jeg bliver rundtosset bare af at kigge på en karrussel, så hun gad nærmest ikke købe et turpas fordi "det var lidt kedeligt at prøve tingene alene"..... Men der var jo liiiige dét med at hun endelig havde rundet de 140 cm og det gav jo adgang til ALLE forlystelser! Dæmonen, det Gyldne Tårn, Himmelskibet....

Well, efter 10 minutter møder vi 2 klassekammerater og den enes storesøster, som også havde besluttet at tilbringe skolefridagen i Tivoli. Uden at blinke kastede jeg et turpas på min datters arm og lod hende prøve ALT sammen med de andre piger.

Aldrig har et turpas været SÅ tyndslidt og jeg cyklede hjem med en pige, der mentalt var vokset en halv meter, fordi hun havde prøvet alle de farlige ting.

Vi nåede lige lidt tusmørke inden vi tog hjem, det er jo dér det hele bliver smukt for alvor. Sug stemningen ind og und jer selv en tur i den smukke have her i juletiden.

Inde i Nisselandskabet




Sidder faktisk og fortryder at jeg ikke fik prøvet de her kandiserede æbler

Denne maskine syntes jeg var fantastisk da jeg var barn....der er sket en del siden ;-)


Et juleselvportræt mens pigerne går amok i Radiobilerne





Isskulptørerne er i gang fra 12-20...imponerende...og koldt!