fredag den 12. november 2010

Eye-candy for girls!

Kender du Girlie Hurly i Istedgade 99? Hvis ikke, så vil jeg råde dig kraftigt til at lægge vejen forbi ved lejlighed. Lige nu er butikken dækket i pressening og stillads, men idét du træder ind af døren glemmer du alt om stilladser, blæsevejr og sure trafikanter.

Butikken er et farveorgie og ren eye-candy for enhver pige (og mænd der skal købe gaver til sin kæreste). Girlie Hurlys motto er "Gaver til enhver lejlighed - osse din egen" og det er virkelig spot on!

Jeg har været i butikken ca. en million gange og hver gang overraskes jeg over nye spændende varer. Pigerne i butikken er hamrende charmerende, har et fantastisk øje for det nye smarte og pakker gaver flot ind i smukt papir.

Hvis du skulle være så uheldig at bo langt fra København, kan du faktisk bestille deres varer på deres webshop. På Girlie Hurlys facebook gruppe får man jævnlig updates om nyheder der er ankommet i butikken eller på webshoppen.

Butikken er ikke stor, men øjnene bliver aldrig mætte
Søde detaljer
Skønne opstillinger i friske farver

Hårspænder i alverdens farver og former

Ild i himlen

I går morges mens vi sad og spiste morgenmad, kom dette fantastisk syn lige forbi vores vindue. Jeg fór ind efter kameraet (som selvfølgelig ikke havde kort i) fór ud i køkkenet igen, knipsede løs og 2 minutter efter var det væk....

Vi takker for det spektakulære syn!

Nul huller!!

Jeg er intet mindre end pavestolt...hvis paven altså er stolt...? Nå, men min 10-årige datter har lige været hos tandlægen (uden at vi havde fået besked i forvejen) og kommer hjem med denne seddel og en nonchelant besked om at "jeg havde ingen huller"...

Hun var vist ret uforberedt på hvad sådan en lille besked kunne udvikle sig til. Moren (undertegnede) dansede nærmest rundt, kyssede barnet ivrigt og var ét stort smil. En flot (og spontan) 100 kr seddel blev lagt i datterens hænder, hvilket blot fik hende til at se endnu mere paf ud...dog glad!

Er det en kende hysterisk? Well, jeg har selv haft for mange huller i tænderne inden jeg blev 10 år og er af samme grund ikke så glad for tandlæger. Jeg har kæmpet med at få hende til at acceptere at vi kom fra et hjem med elektrisk tandbørste. I sådan en grad at hun synes det er vildt eksotisk at børste med almindelig tandbørste, når hun skal på koloni eller lign. Men her har hun fået ros for tandbørstningen - og det er selvom vi faktisk ikke vidste at hun skulle til tandlægen.

Så nu kommer belønningen. Mange af de andre børn havde et hul og har også haft huller tidligere. Og belønningen i form af de 100 kr er ment som et incitament til at fortsætte det gode arbejde (med den elektriske).

For hvem ville ikke gerne kunne fortsætte med at sige "nul huller" mange år endnu?

onsdag den 10. november 2010

Konkurrence!

Velkommen til en lille konkurrence!

Du kan vinde en halv times fotografering og 5 efterbehandlede billeder til download lige her!

Du vælger selv om det skal være billeder af dig selv, det yndige barn, din gravide mave, din hund eller din kæreste, dog skal fotograferingen foregå i København. Hvis du vil se lidt flere af mine billeder kan du kigge forbi min hjemmeside her

For at deltage skal du skrive en kommentar her på bloggen og linke til denne konkurrence på din egen blog...easy peasy! ;-)

Jeg trækker lod onsdag d. 17. nov kl 12:00, so get busy guys!!

søndag den 7. november 2010

Hubertus-søndag

Imorges drog Cirkusprinsessen og jeg tidligt i Dyrehaven for at tage lidt billeder af Hubertusjagten. Vi havde checket vejret og taget de store vinterjakker på, indkøbt et par croissanter og landede i Dyrehaven i god tid før start.

Snart skulle vi indse at en lille millionmilliard andre mennesker havde fået samme geniale idé. Vi fik dog nogle ok pladser undervejs og sprang slutningen over så vi ikke skulle sidde i mega trafikprop på vej ud.

Flere billeder her