Jeg er intet mindre end pavestolt...hvis paven altså er stolt...? Nå, men min 10-årige datter har lige været hos tandlægen (uden at vi havde fået besked i forvejen) og kommer hjem med denne seddel og en nonchelant besked om at "jeg havde ingen huller"...
Hun var vist ret uforberedt på hvad sådan en lille besked kunne udvikle sig til. Moren (undertegnede) dansede nærmest rundt, kyssede barnet ivrigt og var ét stort smil. En flot (og spontan) 100 kr seddel blev lagt i datterens hænder, hvilket blot fik hende til at se endnu mere paf ud...dog glad!
Er det en kende hysterisk? Well, jeg har selv haft for mange huller i tænderne inden jeg blev 10 år og er af samme grund ikke så glad for tandlæger. Jeg har kæmpet med at få hende til at acceptere at vi kom fra et hjem med elektrisk tandbørste. I sådan en grad at hun synes det er vildt eksotisk at børste med almindelig tandbørste, når hun skal på koloni eller lign. Men her har hun fået ros for tandbørstningen - og det er selvom vi faktisk ikke vidste at hun skulle til tandlægen.
Så nu kommer belønningen. Mange af de andre børn havde et hul og har også haft huller tidligere. Og belønningen i form af de 100 kr er ment som et incitament til at fortsætte det gode arbejde (med den elektriske).
For hvem ville ikke gerne kunne fortsætte med at sige "nul huller" mange år endnu?
Skide flot M!
SvarSletJeg kan nemt følge din tankegang for jeg får også bare huller for et godt ord, men lidt min egen skyld fordi tandbørstning og mig ikke harmonerer særlig godt, men det er fandme træls at skulle bores hver evig fåcking eneste gang man er i stolen!