onsdag den 22. september 2010

Cupcakes i Kbh. K


Og her troede jeg at jeg havde fået en OD på cupcakes....men så så jeg lige travelingtribes blog om Agnes Cupcakes.... tænk at der findes sådan en lille lækkerbisken butik liiiiige her i Kbh. Gæt hvem der snart skal til City?!

Nordvest style

Idag har jeg været på kursus i webdesign....i Nordvest. Da jeg selv bor på Vesterbro ville alle ikke-københavnere jo mene at jeg bare har bevæget mig i samme by.

Men sådan er det nu ikke. I teorien er de andre brokvarterer ligesom andre byer og det samme gælder "City" eller Kbh. K. Jeg kommer virkelig sjældent i City, kunne ikke drømme om en Strøgtur og kører af samme grund rundt med åben mund og polypper, når jeg en sjælden gang har et ærinde derinde...næsten som en turist. For jeg har jo alt hvad jeg skal bruge på Vesterbro...

Min veninde fra Jylland står helt af når jeg taler sådan her. Hun synes jo København starter i Valby og at jeg (hendes Københavnerveninde) derfor skal kende alle de fede steder man skal hænge ud, når man er i København. Jeg har gang på gang måtte skuffe hende med den krystalklare fakta. 1. Jeg er Vesterbro'er og 2. Jeg har barn og hænger ikke på alle de hippeste in-steder tors-lør....

Sååå, Nordvest var et lille "kulturchok" idag....et pudsigt sted hvor husene ikke er lige høje og hvor grafittien nogle steder konkurrerer om hver eneste cm. Og som den "turist" jeg er tog jeg selvfølgelig et billede, så I også kan se et udsnit af Nordvest.

mandag den 20. september 2010

Drop plastikposen!

Jeg klapper mig selv stolt på skulderen. Jeg har nemlig i noget tid været ekstra miljøvenlig. Kender I ikke det, når man står i supermarkedskøen og indser at man har glemt poser hjemmefra og er nødt til at købe supermarkedet dyre poser, som tilmed belaster miljøet? Jeg krymper mig hver gang og lover mig selv at, næste gang....

Så var det at min x-svigermor forærede mig en Envirosax. Klassisk blå pose med prikker og lige til at rulle sammen! Dét gjorde åbenbart udslaget for mig, for hver gang jeg har tømt den for varer, skynder jeg mig at rulle den sammen og putte den i min håndtaske og vupti, så er den der når jeg skal bruge den! Og så kan den bære op til 22 kilo!! Jeg er kisteglad for den og skal helt sikkert have en to'er.












Hvis du også vil have styr på plastiskposesamvittigheden, så ved jeg at de kan købes i Girlie Hurly i Istedgade i forskellige designs. Go get'em! ;-)

søndag den 19. september 2010

Dyrehavens Konger

En pludselig indskydelse og turen gik til Dyrehaven. Det er brunsttid for kronhjortene og vi håbede på lidt gode billeder......Hurtigt indså vi at andre havde haft samme tanke...de "hårde" drenge havde indtaget skoven med deres gigantiske objektiver, der fik os andre til at ligne kinesere med pocketkamera på maven.

Det var en rigtig dejlig tur med højt til himlen... og vi fik heldigvis et "eksklusiv" billede af en træt han, der lige skulle have en lille pause.

Potensforlængerklubben

In between jobs
CP & AA, 2 af de 3 musketerer

Efteråret er på vej

Unge hanner træner