onsdag den 22. september 2010

Nordvest style

Idag har jeg været på kursus i webdesign....i Nordvest. Da jeg selv bor på Vesterbro ville alle ikke-københavnere jo mene at jeg bare har bevæget mig i samme by.

Men sådan er det nu ikke. I teorien er de andre brokvarterer ligesom andre byer og det samme gælder "City" eller Kbh. K. Jeg kommer virkelig sjældent i City, kunne ikke drømme om en Strøgtur og kører af samme grund rundt med åben mund og polypper, når jeg en sjælden gang har et ærinde derinde...næsten som en turist. For jeg har jo alt hvad jeg skal bruge på Vesterbro...

Min veninde fra Jylland står helt af når jeg taler sådan her. Hun synes jo København starter i Valby og at jeg (hendes Københavnerveninde) derfor skal kende alle de fede steder man skal hænge ud, når man er i København. Jeg har gang på gang måtte skuffe hende med den krystalklare fakta. 1. Jeg er Vesterbro'er og 2. Jeg har barn og hænger ikke på alle de hippeste in-steder tors-lør....

Sååå, Nordvest var et lille "kulturchok" idag....et pudsigt sted hvor husene ikke er lige høje og hvor grafittien nogle steder konkurrerer om hver eneste cm. Og som den "turist" jeg er tog jeg selvfølgelig et billede, så I også kan se et udsnit af Nordvest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar