Jeg HADER den slags sedler på døre i børneinstitutioner!
Well, nu burde der hænge sådan en seddel på min hoveddør, for vi har lus! Æv!
Hvis man måtte ønske to dyrearter til udrydning ville mit valg prompte falde på lus og myg. Magen til nyttesløse, snyltende og irriterende dyr skal man længe lede efter...flåter, tæger og lopper, kunne godt komme med i samme pulje!
Nå, men tilbage til vores nyindflyttede husdyr. Milde makrel der skal laves meget for at få has på de små bæster. Vi lusekæmmer til den store guldmedalje, koger tættekammene, fryser hårpynt, indmad på cykelhjelme, bamser. Vasker og tørretumbler ALT sengetøj, tøj, tørklæder og håndklæder.
Derfor er min tålmodighed utroligt lille, når poden så kommer hjem med granvoksne lus igen næste dag. Jeg har læst ALT om lus, kender deres livscyklus og det er altså IKKE muligt at de er blevet voksne fra morgen til eftermiddag. Derfor bliver jeg gnaven på forældre der ikke lusekæmmer deres børn, når der bliver sendt lusealarm ud, for så starter hele min mølle forfra igen.....og jeg har jo faktisk andet at bruge min tid på!
PS. Fik jeg nævnt at vi begge har dejligt, tykt og mørkt hår, mit ovenikøbet naturkrøl....det tager en evighed og mange smerter at kæmme igennem med sådan en tættekam.
Åhh lus er en pest. Jeg kalder dem nintendolus! De har det med at bytte bolig når ungerne sidder tæt sammen!
SvarSletVed langt hår hjælper det at flette håret så har de småkryb ikke så let ved boligskifte...
He he godt ord, for det er lige præcis også sådan et sted de bytter bopæl. Vi har flettet, da hun var yngre, men nu drejer det sig jo om at se sej ud, med en sej hue (som veninderne helt sikkert skal prøve) og så har vi miseren.
SvarSletEfter lange kæmme-sessions tror jeg min datters forståelse er ved at være der ;-)