lørdag den 11. december 2010

DIY...bliver sgu' så krea af at blogge ;-)

Da jeg var på julemarked med Cirkusprinsessen, så jeg de sødeste juletræsophæng. Efter lidt søgen rundt på nettet fandt jeg frem til at de nok var lavet af selvtørrende ler, som jeg aldrig har hørt om før. Så fik jeg idéen med at lave små til/fra kort til julegaverne på denne måde.... Well, ingen har sagt at man kommer sovende til sine kreative indslag. Fandt leret og snøre i Panduro i City 2, måtte op på cyklen og til en anden Panduro ved Nørreport, for at finde små bogstavsstempler. Fandt vores småkageformene frem, blot for at konstatere at man ikke skulle have et særligt langt navn, før det blev umuligt.....men det lykkedes dog til sidst.

Lige nu ligger de og lufttører (i en lille evighed), så skal der et fint rødt snøre i hver, så sætter vi dem på de respektive gaver og tadaaaaa så kan man endda hænge dem på juletræet bagefter!! Det er da smart, ikk?!

PS. Der står ikke fra nogen...både pga pladsmangel og fordi det også er pænere med modtagerens navn, hvis den skal hænge på juletræet.


tirsdag den 7. december 2010

Fra børn og fulde....

skal man høre sandheden ;-)

Idag har min datter haft en ny veninde på besøg. Mens jeg står i køkkenet og laver mad, kommer veninden ud og spørger om det virkelig er mig der har lavet det billede af min datter, der hænger inde på væggen. Ja, det har jeg, bekræfter jeg og tænker at der ligger noget mere bag spørgsmålet. Men hun siger bare: "Orv, det er bare vildt flot!"

Så blev jeg sgu lidt blød om hjertet...

Her er billedet vi talte om:

Et farveboost i det vintergrå

Sjap sjap...brun sne og overskyet himmel...suuuk!

Fortvivl ikke, kære bloggere for der findes et lille himmerige, hvor du får en farveboost sprøjtet lige ind i øjenhøjde. Girlie Hurly er min yndlingsbutik og ligger i Istedgade 99 på Vesterbro.




mandag den 6. december 2010

Indre contra Ydre

Nogle mennesker brillierer med en tiltrækkende ydre. Ikke alle har et lige tiltrækkende indre. Nogle prøver på at kamouflere deres dårlige egenskaber med et ordentligt lag glasur. Jeg er faldet for glasuren. Men det er slut nu. Jeg vil kun bruge min tid og energi på genuine mennesker, som man ved hvor man har. Som man kan stole på og holde af og som giver igen af åbent hjerte.

Jep, det er planen!

Granatæblet er ikke så pænt udefra, men ser fantastisk ud indeni....men smager så lidt surt....hm, hvilken kategori skal sådan en slags mon i.....?

tirsdag den 30. november 2010

Julebørn

Nåjo...fik jo lige taget årets julebillede af datter og datters lillesøster (imponerende hvad man kan med snotnæse og migræne). Der er vist ingen tvivl om hvem der er gavtyven hér, vel?! ;-)

Genopstået...

Jeg er mildest talt ikke stolt af mit helbred for tiden. Jeg var lige kommet mig over mavesituation, havde fuldt julehyggeprogram i weekenden og BANG så lå jeg der igen. Denne gang med snotnæse, hoste og migræne...for lissom at understrege elendigheden 100%. Jeg har stort set ligget i fosterstilling siden søndag aften og er nu endelig på vej op i lodretstående igen.

Billederne er fra lørdagens årlige juledekorations-hygge-dag hos min moster. Hun overraskede med hjemmelavede æbleskiver, mens sneen dalede ned og lagde sig som en smukt tæppe i hele hendes have. Desværre lagde det sig også på hendes vej, som ingen havde ryddet, så min kusines bil (på sommerdæk) sad ubehjælpsomt fast. Så aftenen sluttede med en masse graven, skubben, given ordrer, læggen grus under dæk inden jeg endelig kunne komme hjem under dynen med min dryppende vandhane af en næse. Så derfor er der ikke noget billede af den færdige dekoration, ej heller vores nystartede tradition, som stadig ligger usamlet på køkkenbordet.......suk




fredag den 26. november 2010

Projekt Ny Tradition

Idag skal min datter og jeg lave noget vi aldrig har prøvet før. Vi glæder os og er blevet enige om at hvis resultatet bliver godt og vi synes det er sjovt, så skal dette være vores nye juletradition. Her ses alle de ting vi skal bruge....Der mangler dog en vigtig ingrediens. Kan du gætte hvad det er og hvad vi skal lave? ;-)