mandag den 15. november 2010

Tivoliiiiiiii!!!!!

Endelig kom vi i Tivoli! Grundet en brækket ankel i hele sommerferien, skyldte jeg min datter en Tivoli-tur. Idag holdt skolen lukket, så vi drog afsted og håbede på et fredeligt Tivoli.

Jeg er desværre blevet så "gammel" at jeg bliver rundtosset bare af at kigge på en karrussel, så hun gad nærmest ikke købe et turpas fordi "det var lidt kedeligt at prøve tingene alene"..... Men der var jo liiiige dét med at hun endelig havde rundet de 140 cm og det gav jo adgang til ALLE forlystelser! Dæmonen, det Gyldne Tårn, Himmelskibet....

Well, efter 10 minutter møder vi 2 klassekammerater og den enes storesøster, som også havde besluttet at tilbringe skolefridagen i Tivoli. Uden at blinke kastede jeg et turpas på min datters arm og lod hende prøve ALT sammen med de andre piger.

Aldrig har et turpas været SÅ tyndslidt og jeg cyklede hjem med en pige, der mentalt var vokset en halv meter, fordi hun havde prøvet alle de farlige ting.

Vi nåede lige lidt tusmørke inden vi tog hjem, det er jo dér det hele bliver smukt for alvor. Sug stemningen ind og und jer selv en tur i den smukke have her i juletiden.

Inde i Nisselandskabet




Sidder faktisk og fortryder at jeg ikke fik prøvet de her kandiserede æbler

Denne maskine syntes jeg var fantastisk da jeg var barn....der er sket en del siden ;-)


Et juleselvportræt mens pigerne går amok i Radiobilerne





Isskulptørerne er i gang fra 12-20...imponerende...og koldt!

søndag den 14. november 2010

Jeg er SÅ nem

Forleden fik mig og et par veninder uventet bragt en kop latte hver. Jeg er ikke den store kaffedrikker, men hvis det endelig skal være, ja så skal det altså også være en lækker kop med masser af mælk i.

Da jeg åbner låget...ja for der skal jo så også sukker i....møder dette syn mig. Det er sikkert supernemt og noget de gør all the time, men jeg bliver alligevel sådan lidt.."ååhhrr"...

Måske det bare er mig...?

fredag den 12. november 2010

Eye-candy for girls!

Kender du Girlie Hurly i Istedgade 99? Hvis ikke, så vil jeg råde dig kraftigt til at lægge vejen forbi ved lejlighed. Lige nu er butikken dækket i pressening og stillads, men idét du træder ind af døren glemmer du alt om stilladser, blæsevejr og sure trafikanter.

Butikken er et farveorgie og ren eye-candy for enhver pige (og mænd der skal købe gaver til sin kæreste). Girlie Hurlys motto er "Gaver til enhver lejlighed - osse din egen" og det er virkelig spot on!

Jeg har været i butikken ca. en million gange og hver gang overraskes jeg over nye spændende varer. Pigerne i butikken er hamrende charmerende, har et fantastisk øje for det nye smarte og pakker gaver flot ind i smukt papir.

Hvis du skulle være så uheldig at bo langt fra København, kan du faktisk bestille deres varer på deres webshop. På Girlie Hurlys facebook gruppe får man jævnlig updates om nyheder der er ankommet i butikken eller på webshoppen.

Butikken er ikke stor, men øjnene bliver aldrig mætte
Søde detaljer
Skønne opstillinger i friske farver

Hårspænder i alverdens farver og former

Ild i himlen

I går morges mens vi sad og spiste morgenmad, kom dette fantastisk syn lige forbi vores vindue. Jeg fór ind efter kameraet (som selvfølgelig ikke havde kort i) fór ud i køkkenet igen, knipsede løs og 2 minutter efter var det væk....

Vi takker for det spektakulære syn!

Nul huller!!

Jeg er intet mindre end pavestolt...hvis paven altså er stolt...? Nå, men min 10-årige datter har lige været hos tandlægen (uden at vi havde fået besked i forvejen) og kommer hjem med denne seddel og en nonchelant besked om at "jeg havde ingen huller"...

Hun var vist ret uforberedt på hvad sådan en lille besked kunne udvikle sig til. Moren (undertegnede) dansede nærmest rundt, kyssede barnet ivrigt og var ét stort smil. En flot (og spontan) 100 kr seddel blev lagt i datterens hænder, hvilket blot fik hende til at se endnu mere paf ud...dog glad!

Er det en kende hysterisk? Well, jeg har selv haft for mange huller i tænderne inden jeg blev 10 år og er af samme grund ikke så glad for tandlæger. Jeg har kæmpet med at få hende til at acceptere at vi kom fra et hjem med elektrisk tandbørste. I sådan en grad at hun synes det er vildt eksotisk at børste med almindelig tandbørste, når hun skal på koloni eller lign. Men her har hun fået ros for tandbørstningen - og det er selvom vi faktisk ikke vidste at hun skulle til tandlægen.

Så nu kommer belønningen. Mange af de andre børn havde et hul og har også haft huller tidligere. Og belønningen i form af de 100 kr er ment som et incitament til at fortsætte det gode arbejde (med den elektriske).

For hvem ville ikke gerne kunne fortsætte med at sige "nul huller" mange år endnu?

onsdag den 10. november 2010

Konkurrence!

Velkommen til en lille konkurrence!

Du kan vinde en halv times fotografering og 5 efterbehandlede billeder til download lige her!

Du vælger selv om det skal være billeder af dig selv, det yndige barn, din gravide mave, din hund eller din kæreste, dog skal fotograferingen foregå i København. Hvis du vil se lidt flere af mine billeder kan du kigge forbi min hjemmeside her

For at deltage skal du skrive en kommentar her på bloggen og linke til denne konkurrence på din egen blog...easy peasy! ;-)

Jeg trækker lod onsdag d. 17. nov kl 12:00, so get busy guys!!

søndag den 7. november 2010

Hubertus-søndag

Imorges drog Cirkusprinsessen og jeg tidligt i Dyrehaven for at tage lidt billeder af Hubertusjagten. Vi havde checket vejret og taget de store vinterjakker på, indkøbt et par croissanter og landede i Dyrehaven i god tid før start.

Snart skulle vi indse at en lille millionmilliard andre mennesker havde fået samme geniale idé. Vi fik dog nogle ok pladser undervejs og sprang slutningen over så vi ikke skulle sidde i mega trafikprop på vej ud.

Flere billeder her