tirsdag den 1. marts 2011

Weeeeee....jeg har vundet!!!

Nålen i en høstak....ja, det var så mig denne gang!
Jeg har nemlig vundet Acqua di Gioia over hos denne dejlige dame, så nu skal jeg til at dufte af frisk silke!

fredag den 25. februar 2011

Kærlighed uden alder

Idag havde jeg æren af at fotografere et par gamle kollegaer som skulle giftes. Bruden er 51 og gommen 63 og de havde nu endelig besluttet sig for at blive ægtefolk. Det er dejligt at se at man kan finde lykken i den alder og nyde hinanden og livet, når børnene er fløjet fra reden.

De var så glade og så bare så dejlige ud....så jeg blev helt varm indeni.
Gommen mente ikke ryggen kunne klare det og bruden ville gerne have ham med på bryllupsrejsen til Thailand uden rygproblemer ;-)

onsdag den 23. februar 2011

Børnelogik ;-)

Idag inviterede vi lige min onkel på aftensmad. Vi havde lavet en kæmpe omgang lasagne og siden han er blevet alene, inviterer vi ham til mad med jævne mellemrum. Min datter fik besked på at dække bord, mens jeg lige lavede en gulerodssalat. Da jeg kommer ind til bordet mødes jeg af dette syn....omvendt bestik og sirligt arrangerede bordkort/køkkenrulleservietter. Der var én med min onkels navn, én med mit navn og ja...så var der denne her :-D

tirsdag den 22. februar 2011

Hvor "rå" er du?

Igår besøgte jeg den nyligt åbnede Rawfornia. Jeg må skynde mig at sige at hele Raw food konceptet indtil for nylig er relativt nyt og ukendt land for mig. Men rigtig mange ting ved det tiltaler mig.

Rawfornia er et lille hyggeligt sted på Gl. Kongevej 173 og ejerne Christina og Roberto er søde og imødekommende og giver sig tid til at forklare hvad der er i de forskellige ting. Jeg fik smagt en sandwich med krydderurtepaté og pastinakris med broccoli. Jeg var virkelig overrasket over hvor velsmagende det var!!! Masser af forskellige smagsindtryk, friskt og pivsundt!

Se billederne og kig forbi en dag, hvor du også vil prøve at være lidt "rå" ;-)


Sandwich med krydderurtepaté

Glutenfri cookies med rå øko chokolade


Choko/Mynte kugler og Lakridskugler

"Kål er cool!"


Pastinak-ris og broccoli med miso sauce

Raw cupcakes med jordbær og spirulina

Roberto og Christina i Rawfornia

torsdag den 3. februar 2011

"En smoothie kan gå i tusind bitar"

Pizzoz!!

Havde lige lavet verdens bedste smoothie, med den sidste banan og i favoritglasset, da jeg spotter ham her ovre på væggen!


Jeg er en storbys-kinda-girl, så jeg sender karma en tanke, men beslutter at jeg altså ikke har lyst til at have ham boende......meget dum beslutning, skal det vise sig, for idét jeg rejser mig, sker dette her:



Og når gulvet ser sådan her ud, tja så ved I alle hvilket et arbejde der ligger bagefter.....pizzoz!

onsdag den 2. februar 2011

Mr. Philips is in da house!

Vi har fået en mand i huset og han er typen der kan presse den sidste dråbe ud af hvadsomhelst. Han hedder Philips, men vi kalder ham bare Philip!

Stærkt inspireret af denne blogger og og et tilfældigt link jeg fandt om Juicemaster, har vi nu erhvervet os en saftpresser. Jeg har nemlig erfaret at min datter ikke så gerne spiser frugt og grønt som naturen har skabt dem, men elsker dem i smoothie-form. Så nu udvider vi repetoiret og får en masse sunde grøntsager indenbords i sugerørsform. Sandt at sige har jeg sikkert også selv rigtig godt af det ;-)

Dette er første forsøg....I know, farven er ikke just appetitlig, men det må jeg arbejde lidt på. Kunne ikke helt gennemskue hvordan æble, agurk, spinat og gulerødder ville se ud....selvom det jo er lysende klart nu hvor jeg skriver det...!

Anyways, det smager pivsundt og jeg satser på at jeg får et ordentligt energikick af det her!

Skulle du også være blevet lun på tanken, så har jeg købt den her, da selvsamme forretning i Fields tog 1299 for den....og så fik jeg den tilmed leveret ved døren.

søndag den 30. januar 2011

Skøn søndag!

En hurtig beslutning og en spontan tur ud til Kongelunden...og naturen belønnede mig, Cirkusprinsessen og Agent Angelo på denne måde: